Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg betale på anden måde end med
kreditkort?
Nej, det kan kun lade sig gøre at betale med Dankort, Master Card,
Diners, Visa eller Visa Electron
E-TICKET
Kan jeg altid få en elektronisk billet?
Ja, siden 1. jun. 2008 er alle luftfartsselskaber overgået til
elektroniske billetter.
Hvordan fungerer elektroniske billetter?
Elektroniske billetter bliver fremsendt til den oplyste
e-mailadresse som et link til udskrivelse af billetten. Dette sker
indenfor de første tre arbejdsdage, efter at bestillingen er
foretaget. Dette print er fuldt ud gyldig som rejsedokument og skal
blot fremvises ved check-in. Husk at tjekke om billetten stemmer
overens med det ønskede. Husk desuden også et gyldigt pas for at
kunne rejse.
Hvornår er bookingen bekræftet?
Din bestilling er gået igennem, når du modtager din bekræftelse
pr. mail. Nogle billettyper er dog meget restriktive m.h.t.
udstedelsestidspunkt, hvorfor vi i sjældne tilfælde kan blive
nødsaget til at afvise en ordre. Dette gælder f.eks. billetter, som
er bestilt udenfor vores åbningstid. Såfremt dette er tilfældet,
vil du blive kontaktet den næstekommende hverdag pr. mail.
Min bestilling gik igennem, men jeg har ikke fået en
e-mail bekræftelse på min reservation - hvad gør
jeg?
Kontakt straks Nem Rejse på booking@nemrejse.dk
Hvornår får jeg mine billetter?
Når rejsen er betalt fremsendes flybilletter / rejsedokumenter pr.
e-mail inden for 2 hverdage. Det er kundens forpligtelse at
kontakte os for assistance såfremt billetter/ evt. øvrige
rejsedokumenter (forsikringspolice, billeje/hotel voucher) ikke er
fremkommet på mail indenfor 3 hverdage efter reservationen. I
modsat fald kan rejsebureauet ikke påtage sig ansvar for eventuelle
følgeudgifter heraf.
RÅDGIVNING
Kan jeg ringe til Nemrejse.dk og få
rejserådgivning?
Nej, Nemrejse.dk yder ikke rejserådgivning udover spørgsmål vedr.
en allerede eksisterende reservation. Vi er et billetudstedende
internet-rejsebureau.
Er det billigere at bestille flybilletter på
nettet?
Når man bestiller flybilletter på nettet, gør man selv en del af
det arbejde, rejsekonsulenterne normalt bruger tid på. Dette
minimerer naturligvis vore omkostninger, hvilket kommer kunden til
gode. Men det betyder derfor også, at vi ikke kan tilbyde den
service, der indeholder decideret rejserådgivning som f.eks.
bestilling af måltider, golfudstyr, cykler m.m.
Hvordan kommer jeg lettest i kontakt med
Nemrejse.dk?
Vi er et internet-rejsebureau, og vi foretrækker, at al
korrespondance foregår på e-mail. Benyt venligst booking@nemrejse.dk. Kontoret
er åben hverdage kl. 9-18 og i weekender kl. 10-15.
Vi prioriterer henvendelser pr. mail frem for telefoniske
henvendelser. Eventuel telefonkontakt kan dog ske indenfor vores
åbningstid, på tlf. 70 26 72 00.
FORSIKRING
Hvorfor bør jeg tegne en
afbestillingsforsikring?
Afbestillingsforsikringen dækker i tilfælde af sygdom inden
afrejse. Hvis du eller en i din nærmeste familie bliver akut syge
inden afrejse, får du rejsens pris tilbage.
Se betingelserne
her.
Hvad gør jeg, hvis jeg får brug for at benytte min
afbestillingsforsikring?
Først og fremmest skal du sende en mail, hvor du afbestiller din
rejse indeholdende navn på personerne, der skal afbestilles samt
reservationsnr. - Vi vil derefter bekræfte din annullering og sende
et link til formularen. Formularen sendes til os sammen med
lægeerklæring.
Hvorfor bør jeg tegne en rejseforsikring?
Hvis du rejser udenfor Europa, er det strengt nødvendigt at tegne
en rejseforsikring. Indenfor Europa dækker det gule
rejsesygesikringskort ved sygdom på rene ferie- og studierejser af
maksimalt 1 måneds varighed. Udenrigsministeriet anbefaler, at du
køber en rejseforsikring inden du tager ud af rejse. Siden 1. jan.
2008 dækker det gule rejsesygesikringskort ikke længere
hjemrejsetransport. Hvis din rejse indenfor Europa er under en
måneds varighed, bør du alligevel overveje at tegne en forsikring,
da denne bl.a. dækker sygeledsagelse, tilkaldelse, hjemkaldelse,
bagageforsinkelse, feriekompensation m.m.
BAGAGE
Hvor meget bagage/håndbagage må jeg have
med?
Dette varierer fra flyselskab til flyselskab. Dette vil som
hovedregel fremgå af billetten. Det er den rejsendes ansvar at
undersøge reglerne på den enkelte rejse. Oplysningerne finder du
nemmest og udførligt anført på flyselskabets hjemmeside, hvis de
ikke fremgår af billetten.
Hvad er reglerne for væsker i
håndbagagen?
Regler om væsker i håndbagage finder du her: http://www.cph.dk/CPH/DK/MAIN/Foer+afrejse/Bagage/Særligt+om+væsker+i+håndbagagen.htm
CHECK-IN
Hvor lang tid før skal jeg checke ind i
lufthavnen?
Da kravene for check-in varierer fra flyselskab til flyselskab
anbefaler vi, at du tjekker tiderne på flg. sider:
Kastrup Lufthavn: www.cph.dk
I Billund Lufthavn anbefales det at være i lufthavnen min. 2 timer
inden afrejse.
I andre indenrigslufthavne anbefales det at være i lufthavnen min.
1 time inden afrejse.
Ved check-in i udlandet se anbefalede check-in tider på
flyselskabets hjemmeside.
Hvordan checker jeg ind?
Du kan tjekke ind på normalvis ved flyselskabets check-in skranke
i lufthavnen.
Du kan også bruge check-in automater i lufthavnen. (dog ikke med
alle flyselskaber).
Hvilke regler gælder for pas og visum?
Det er et krav, at navnet i flybilletten er 100% identisk med
navnet i passet. Dog har enkelte flyselskaber en teknisk
begrænsning på antallet af bogstaver. Proceduren vedr. dette vil
fremgå ved bestilling.
Pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder.
Oplysningerne fra Nemrejse.dk angående pas og visum gælder kun
for personer med dansk pas. Udenlandske statsborgere bør konsultere
deres ambassader eller konsulat. Husk at skrive i
bemærkningsfeltet, hvis du ikke er dansk statsborger.
Vi skal gøre opmærksom på, at det er kundens eget ansvar at
sørge for at pas, visum og andre formaliteter er bragt i orden før
afrejsen.
Siden 1. oktober 2004 skal børn have eget pas ved rejse til en
lang række lande.
Klik evt. ind på www.um.dk for yderligere oplysninger.
Vær opmærksom på at fra den 26. oktober 2006 ændrede USA
reglerne for pas ved indrejse. Har man et pas udstedt efter 1.
marts 1997, kan man indrejse uden visum.
OBS!
Fra januar 2009 er der kommet nye indrejseregler for alle rejsende
til USA. Det betyder, at man skal forhåndsregistrere sig senest 72
timer før indrejse i USA på flg. hjemmeside: https://esta.cbp.dhs.gov - Det er kundens
ansvar at sørge for denne registrering. Nemrejse.dk har ikke
yderligere ansvar end at gøre opmærksom på kravet.
HOTEL
Hvad skal jeg bruge for at checke ind på
hotellet?
Du skal printe din hotel voucher på din bookingside, denne voucher
gælder som betaling for hotellet.
Er transport fra lufthavn til hotellet med i
prisen?
Nej, der er altid mulighed for offentlig transport med bus, tog
eller taxi. Du kan også sende en mail til booking@nemrejse.dk så kan vi
tjekke om det er muligt at arrangere transfer for dig.
ÆNDRING
Kan jeg ændre eller afbestille min
billet?
Billetter købt hos Nemrejse.dk kan normalt ikke ændres eller
refunderes, kontakt os, hvis du har spørgsmål vedr. dette.
Kan jeg undlade at benytte min billet den ene
vej?
Man skal som hovedregel benytte sin udrejse. De fleste
flyselskaber annullerer automatisk hjemrejsen, hvis udrejsen ikke
benyttes. Man kan godt rejse ud på en billet og undlade at benytte
hjemrejsen. Kontakt flyselskabet for yderligere information.
Hvad gør jeg, hvis flyet er forsinket?
Du skal straks henvende dig hos det flyselskab som er
forsinket.
Hvordan kan jeg flyve fra København kl 12.00 og ankomme
i New York kl. 14.00?
Alle tider er oplyst i lokal tid.
Skal jeg genbekræfte min hjemrejse?
Du skal genbekræfte din hjemrejse senest 72 timer inden
hjemrejsen. Dette gøres ved at ringe til flyselskabet på
destinationen. Få evt. telefonnummeret i lufthavnen, når du
ankommer på destinationen. Du kan ofte også bekræfte din hjemrejse
allerede ved check-in på udturen. Rejser du indenfor Europa er det
ikke nødvendigt at genbekræfte.